toget kan være en del hurtigere end biler på motorveje.
bilerne ligger omkring 50-60 km/t i myldretiden.

der er 2 modeller for hurtigere togtrafik:
cykelstationsnærhedsprincippet, og intercitytog.

med cykelstationsnærhedsprincippet, hvor  der højst er en afstand til en station på 
8 minutter på cykel, eller 2500 m, og dermed en afstand mellem stationer på 5 km,
kan man få en gns-fart inkl stop på ca 90-115 km/t. de 90 km/t er med ic3 tog med 180 km/t
de 115 er med dsbs nye vectrontog, der kører 200 km/t og har en god acceleration.
bare s-tog, der har en maxfart på 120 km/t kommer man op på 85 km/t i snit med stop, der er
rimeligt højt ifht biler i myldretiden på motorveje, og endnu bedre end biler inde i byen. 

man kunne lave et rimeligt hurtigt togsystem med eksisterende s-togs-teknologi med 
cykelstationsnærhedsprincippet, fx ballerup-herlev-flintholm-valby og farum-værløse-bagsværd-
buddinge-ryparken-svanemøllen-østerport.

også på helsingørbanen kunne man lave en hurtig forbindelse med vektron-togene jf niels w, der er hurtigere
end motorvejen. 

på vestfyn kan man lave en hurtig forbindelse odense-fredericia, men en del stop.

bruger man vectron togene i en slags intercity løsning med 15 km mellem stationerne, kan man komme op på en gns-fart på
160 km/t - sm er en del hurtigere end biler på motorvejene - også uden for myldretiderne.
det kan fx være strækningen kh-roskilde-ringsted-slagelse-odense eller kh-ringsted-næstved-vordingborg-nykøbing f
eller det østjydske bybånd randers-århus-skanderborg-horsens-vejle-kolding. det vil også være betydeligt hurtigere end bilerne på
motorvejene.

alle disse tiltag kan gennemføres med de eksisterene eller igangsatte skinneanlæg og togmateriel

dette kan kombineres med cykelmedtagning, som bør være gratis for at få effekt, eller bus.